Center for leg

Gerlev Legepark åbner

Det er muligt, at april vejrmæssigt kan være både til gode solskinstimer og rusken i træerne med både regn og blæst, men det skal jo ikke afholde os fra at lege både indendørs og udendørs! Lege kan man alle vegne – inde og ude, tidligt og sent, mange og få… På Gerlev er vi store fortalere for masser af leg og bevægelse, og det gælder både det skemasatte og det spontane, som bare opstår, når mennesker mødes og vil noget fedt sammen. Byd foråret velkomment med leg – I kommer ikke til at fortryde det!
Leg på ellipsen p

Gerlev legepark åbner 1. maj

Her er gratis adgang for alle, som har lyst til at udfordre sig selv med spændende lege og sjove aktiviteter. 

Gerlev Legepark er grundlagt af Gerlev Idrætshøjskole og anlagt på Gerlev Bakke mellem Slagelse og Skælskør. Her er tre hektar og tusind års legekultur for børn og voksne! Parken er indrettet, så legen kan folde sig bedst muligt ud for alle, hvad enten man er til gamle træspil, vil prøve vilde lege med mange deltagere eller er til balance, koncentration eller svævende bevægelseslege. 

Her er en stor spilleplads med klassiske spil fra hele verden og grønne områder til fælles leg – vikingelege, kamplege, gemme- og fangelege for hele familien. I Legeparken kan man faktisk gå på opdagelse i mere end 100 gamle lege og spil og de erledsaget af skilte med beskrivelser af legene, og alt hvad man behøver for at komme i gang. Kom og prøv- I vil gå herfra med store smil og en fed oplevelse rigere.

God leg!