Center for leg

Jørn Møllers Legepris 2018

Jørn Møllers Legepris   Prisen går til personer, som på en særlig nyskabende måde arbejder med og fremmer forståelsen af at lege. Højskolemanden og legeforskeren Jørn Møller var filosoffen bag en række lege-indsatser på Gerlev. En af hans grundlæggende værdier var at vække lysten til det legende og glæden ved bevægelse. Prisen blev uddelt for første gang i 2013.

Jens Ole Jensen - docent, ph. d. på VIA University College

Jens-Ole Jensen får prisen for sin forskning og arbejde med børns leg og et stærkt engagement for at udvikle børns motoriske evner gennem udfordrende og legende miljøer. Dette lagde blandt andet grundlaget for Gymnastik og Motorik-Centret i Århus. Jens-Ole Jensen forsker blandt andet i såkaldte risikobetonede lege, som er vilde og farlige legeformer, som i høj grad foregår på børnenes egne præmisser.

Martin Lykkegaard

Martin Lykkegaard får prisen for sit mangeårige arbejde på sit Center for Kamp & Kultur på Gerlev. Martin arbejder fortsat på at udbrede kampkunst og positiv Slå-kultur blandt børn og unge.